Kontakt
Hvad kan vi hjælpe med?
Kontakt vores salgsafdeling
+45 88 44 00 26
Kontakt vores salgsafdeling
info@tavasta.com
Ofte stilede spørgsmål
ISO-standarderne er udviklet af den Internationale Standardiserings Organisation. Organisationen er uafhængig, og rigtig mange lande og eksperter bidrager til at udvikle de enkelte ISO-standarder. Der findes ISO-standarder inden for en masse forskellige områder, såsom kvalitet, miljø, arbejdsmiljø, informationssikkerhed, mv. En ISO-standard fastsætter en række krav og retningslinjer indenfor et givent område, som virksomheden skal beskrive og efterleve, hvis de gerne vil ISO-certificeres indenfor det givne område. Standarderne er udviklet, så de kan bruges indenfor alle brancher og størrelser af virksomheder. De mest gængse ISO-standarder følger den samme overordnede struktur (higher level structure). Her skal virksomheden beskrive organisationens rammer og vilkår, dens lederskab, planlægning, drift, præstationsevalueringer og forbedringer. ISO-standarder indeholder derudover krav om, at en virksomheden bevarer dokumentation for styringen af deres ledelsessystemer.
ISO-standarderne er internationalt anerkendte. En certificering styrker virksomheders troværdighed og tillid hos kunder og samarbejdspartnere, da ledelsessystemerne bliver auditeret af et uvildigt certificeringsorgan. Derudover hjælper ISO-standarderne virksomheder til at effektivisere og skabe sikre produkter og arbejdsgange, så fejl, uheld og unødige omkostninger minimeres. Hvor hurtigt du kan opnå en certificering kommer an på virksomhedens størrelse og kompleksitet, og hvor mange processer virksomheden allerede har overvejet og beskrevet inden for den pågældende standards område. Langt de fleste virksomheder vil nok opleve, at de allerede har taget stilling til mange af kravene i f.eks. en ISO 9001. Hvis ressourcerne er der, vil de fleste virksomheder kunne beskrive og implementere en standard på 1 til 3 måneder.
Tavasta indeholder tekster til alle punkter i ISO-standarderne, og har dermed gjort en stor del af arbejdet med at beskrive et ledelsessystem for jer. I skal blot tilføje de oplysninger, som er specifikke for jeres virksomhed. Derudover understøtter platformens mange funktionaliteter som afvigelsesrapporter, forbedringsforslag og handlingsplaner virksomhedens daglige arbejde, så ledelsessystemet bliver en integreret del af virksomhedens hverdag. Tavasta kan nemt tilpasses jeres virksomhed og forretningsområde og kan anvendes uanset om jeres virksomhed har behov for meget eller lidt dokumentation.
I kan med fordel flytte jeres eksisterende ledelsessystem over i Tavasta, også hvis I har flere ledelsessystemer og certificeringer. Tavasta stiller en række funktionaliteter til rådighed, som gør det nemt for jer at styre jeres ledelsessystem, og som sikrer, at I reagerer på, håndterer og følger op på afvigelser, så I altid lever op til kravene i standarden og bevarer den påkrævede dokumentation. Derudover kan Tavastas tekster og vejledninger hjælpe jer, hvis I ønsker at uddybe, optimere og forbedre jeres ledelsessystem.
Bliv forhandler
Hvis du er virksomhedsrådgiver, ledelseskonsulent, en brancheforening, arbejdsgiverorganisation eller lignende, har du mulighed for at blive forhandler af Tavasta.